Aftenen før begravelsen skrev Pernille et brev til sin datter. Det skulle med i graven. Brevet blev til bogen her.
Kære Neya
Selv små fødder sætter dybe spor
Bogens egne ord
»På den ene side ville jeg gerne springe de næste år over, så det ikke længere gør så ondt, når jeg tænker på dig. På den anden side vil jeg have lov til at svælge rundt i hvert eneste smertefulde sekund, fordi smerten er alt, hvad jeg har tilbage af dig.«
Vælg din vej
Til dig, der har mistet et barn
Hele det første år, dag for dag. Ingen råd, ingen faser.
»Men hvis det hjælper bare to andre, så er det uden tvivl det hele værd«
Til dig, der står ved siden af
En af seks ting, forældre selv beder om.
Sig for eksempel:
»Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Men jeg er her.«
Navnet gør ikke sorgen værre. Det gør tavsheden.
»Nu skal vi have åbnet for at vi også tør tale om det, og der bidrager alle stemmer; både din og min.«
Vil du hellere skrive? Eller vide, hvad I har ret til, mens fristerne løber? Her tager et menneske telefonen.
Pernilles egne ord om sorg
»Sorg er kærlighed vi ikke kan komme af med«